Handelsbetingelser
Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle køb på jagtogvildt.dk.
Virksomhedsoplysninger
Makias Outdoor (Jagt & Vildt)
Holmevej 1
7361 Ejstrupholm
Danmark
CVR-nr.: 35702970
E-mail: mail@jagtogvildt.dk
Tlf.: +45 93 300 100 (man-tors 08.30-16.00, fre 08.30-14.00)
På jagtogvildt.dk kan du bestille alle varer fra webshoppen. Har du ønsker til en vare, vi ikke har på webshoppen, er du altid velkommen til at kontakte os. Har du oprettet en konto, kan du altid se dine tidligere køb og dine oplysninger. Alle priser er dagspriser, angivet i danske kroner inklusive moms og afgifter.
Sådan køber du
Du finder den ønskede vare og trykker på "Læg i kurv". I indkøbskurven kan du se dine valgte varer. Du skal acceptere handelsbetingelserne, før du trykker på "Gå til betaling". I kassen udfylder du dine oplysninger, vælger leveringsmetode og betalingsmåde og trykker på "Betal nu". Inden du betaler, kan du se en oversigt over din ordre og rette dine oplysninger. Når ordren er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på mail, og når ordren er afsendt, modtager du en ny mail.
Levering og fragt
Jagt & Vildt sender med PostNord og GLS. Du vælger selv, om pakken skal leveres til et udleveringssted eller på din adresse. Du kan også hente din ordre hos Jagt & Vildt efter forudgående aftale.
- 39 kr. for pakker uden omdeling
- 49 kr. for pakker med omdeling
- 0 kr. ved afhentning
- Ved køb over 599 kr. er fragten gratis (dog kun uden omdeling).
Vi leverer til Danmark (fastland, brofaste øer og Bornholm). Normal leveringstid på lagervarer er 1-2 hverdage. Har vi ikke varen på lager, kontakter vi dig, så snart ordren er registreret. Er der angivet en anden leveringstid ved varen, er det den, du kan forvente. I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.
Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Betaling
Hos Jagt & Vildt kan du betale med Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay og Klarna. Beløbet, som du har godkendt ved købet, hæves først på din konto, når varen bliver sendt fra Jagt & Vildt. Vi kan aldrig trække et større beløb end det, du har godkendt.
Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller din konto, indtil:
- vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
- pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
En reservation fjernes normalt efter 1-2 dage, men det kan tage op til 7 dage, og enkelte banker bruger op til 30 dage. Det afhænger af banken og ikke af kortet.
Fortrydelsesret
Du har 100 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Leveres ordren i flere omgange, gælder fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.
Sådan gør du: Giv os besked senest 100 dage efter modtagelsen om, at du ønsker at fortryde købet. Du kan sende en mail til mail@jagtogvildt.dk, bruge standardfortrydelsesformularen nederst i handelsbetingelserne eller bruge vores digitale fortrydelsesfunktion "Fortryd køb", som du finder nederst på hjemmesiden. Når du bruger "Fortryd køb", er det en anmodning om at fortryde, og du modtager en kvittering pr. mail. At nægte modtagelse af pakken tæller ikke som en gyldig udnyttelse af fortrydelsesretten.
Når du har givet os besked, skal du sende varen retur senest 14 dage efter.
Fortrydelse af en del af købet
Har du købt flere varer i én ordre, kan du sende én eller flere af dem retur. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du kun fortryder en del af købet.
Returnering
Varen sendes til: Jagt & Vildt, Holmevej 1, 7361 Ejstrupholm. Du kan oprette en returlabel via vores returportal på siden "Returnering & ombytning". Returfragten betaler du selv; bruger du vores returlabel, koster den 49 kr., som modregnes i tilbagebetalingen.
Visse varer kan ikke returneres med almindelig post. Det gælder våbenskabe, og udgiften til returnering af disse forventes at være højst 650 kr.
Pak varen forsvarligt ind, da du har ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den, og gem kvitteringen for afsendelse. Vedlæg gerne en kopi af ordrebekræftelsen. Jagt & Vildt modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du må gerne prøve varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik, men du må ikke tage den i brug. Hvis varen er brugt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, hæfter du for værdiforringelsen. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Tilbagebetaling
Vi tilbagebetaler alle betalinger modtaget fra dig, inklusive leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger, hvis du har valgt en anden leveringsform end den billigste standardlevering), senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre du udtrykkeligt beder om andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen, eller du har sendt os dokumentation for, at den er sendt retur. Er varen værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Reklamationsret
Når du handler på jagtogvildt.dk, har du 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du, afhængigt af den konkrete situation, kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Det forudsætter, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke skyldes forkert brug eller anden skadevoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, er reklamationen altid rettidig. Vedlæg gerne en kopi af fakturaen.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, når reklamationen er berettiget. Varen sendes til: Jagt & Vildt, Holmevej 1, 7361 Ejstrupholm. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
EU's meddelelse om lovbestemt garanti (retlig garanti)
Scan QR-koden eller klik på billedet for at læse mere om dine lovbestemte rettigheder ved mangler.
PriceRunner Købsgaranti
Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kr., hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner. Er du ikke allerede medlem og har besøgt os via PriceRunner, kan du registrere dig inden for 60 minutter efter dit køb. Bestillingen skal være adresseret til dig som forbruger. Købsgarantien dækker anskaffelsesomkostninger og fragtudgifter samt direkte økonomisk skade, men ikke værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger. Se de endelige vilkår og listen over ikke-omfattede kategorier hos PriceRunner.
Personoplysninger og cookies
For at kunne levere din bestilling har vi brug for dit navn, din adresse, din e-mailadresse og dit telefonnummer. Dine oplysninger behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og videregives kun til de samarbejdspartnere, der skal bruge dem for at levere din ordre (fx fragtfirma og betalingsudbyder). Vi sender kun markedsføring på mail, hvis du har givet samtykke, og du kan altid framelde dig. Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, og få dem rettet eller slettet ved at skrive til mail@jagtogvildt.dk. Du kan klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk. Læs mere i vores cookie- og privatlivspolitik.
Klagemuligheder
Vil du klage over dit køb, skal du kontakte os på mail@jagtogvildt.dk eller +45 93 300 100. Finder vi ikke en løsning, kan du sende en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen for Nævnenes Hus på www.forbrug.dk.
For at kunne klage skal varen eller ydelsen have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 790 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet. Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse.
Har du bopæl i Danmark og har handlet med en sælger uden for Danmark, men inden for EU, Norge, Island eller Storbritannien, kan du klage til Forbruger Europa på www.forbrugereuropa.dk. Bor du i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa-kontoret i det pågældende land.
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Du kan også bruge vores digitale fortrydelsesfunktion "Fortryd køb".)
Til:
Makias Outdoor (Jagt & Vildt)
Holmevej 1
7361 Ejstrupholm
E-mail: mail@jagtogvildt.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________
Bestilt den: ____________________ Modtaget den: ____________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________
Forbrugerens adresse: ____________________________________________
Forbrugerens underskrift: __________________________ Dato: ____________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 3. november 2026.


