LCP helper
Filtre
Tilpas udvalg close

Nulstil denne gruppe

Mærker

Lokkekald: Ræv

Viser 1-18 af 18 element(er)

Lokkekald: ræv lyd

Et lokkekald imiterer dyrelyde, som for eksempel lyden af en såret fasan, en hare eller en ræv i brunst. Et rævekald er derfor et rigtigt godt kald at have med sig på rævejagt. Du kan få vores rævekald i flere varianter og med forskellige egenskaber. Fælles for rævekaldene er, at de lokker rævene til med forskellige lyde, så de opsøger dig, i stedet for at du skal opsøge dem.

Brug rævekaldet i jagten

Vores udvalg af lokkekald til ræve har flere lyde at vælge mellem, alt efter hvilken ræv du ønsker at få ram på. Du kan blandt andet vælge mellem rævelyd, der imiterer lyden af en angst hare eller et nødskrig fra en fugl. Flere af lydene tilkalder oftest de yngre ræve, hvilket også er tilfældet med kaldet, som vi kalder tævekaldet. Tævekaldet imiterer en hun-ræv, også kaldet en tæve, som har nedlagt et byttedyr og efterfølgende tilkalder sine hvalpe, så de kan komme og få del i byttet.

Rævekald - et must i enhver jægers arsenal af jagtudstyr

De fleste jægere vil på ét eller andet tidspunkt i deres jagtkarriere kaste sig over ræveregulering. Rævene skal reguleres for at undgå, at der bliver alt for mange i Danmark. Til det formål er et lokkekald til ræv et absolut must-have. Ræven er nemlig et snedigt dyr, der ikke så let lader sig lokke, så derfor må du som jæger være lige så snedig og væbne dig med tålmodighed.

Du kan med al sandsynlighed drage stor nytte af et effektivt lokkekald til ræv. Ræven er notorisk svær at få på kornet, så hvis du vil gøre dig forhåbninger om en succesfuld jagt på ræven, gør du afgjort klogt i at erhverve dig et af vores mange varianter af rævekald.

Med et rævekald kan du jage ræven det meste af dagen, selvom ræven er mest aktiv om morgenen eller om aftenen, lige når mørket falder på. Husk altid at finde et godt sted at sidde og sid stille der, før du begynder at anvende lokkekaldet. På den måde virker det bedst.

Rævelyd – opnå det rette rævekald

Ræven kan høre rævekaldet på lang afstand. Når du er klar, skal du bruge dit lokkekald til ræve i intervaller med 3-5 minutters pause. Husk aldrig at kalde alt for højt i starten, da du ikke ved, hvor tæt ræven er på, og du skulle jo nødigt forskrække den i stedet for at lokke den til dig.

Vores rævekald fås i forskellige designs og materialer. Blandt andet har vi modeller i rustfrit stål, træ og hård plastik. Flere af kaldene fås vandtætte med højtalerforstærker, der forbedrer rævelyden. De er alle lette at anvende, men er det første gang, du forsøger dig med et kald, kan du starte med et af vores rævekald, hvor der medfølger instruktions-DVD.